Stor tilslutning til københavnsmesterskaber for ungdom
af Henrik Andersen     26/9-2023

Københavns Skak Union har det seneste år opnået betydelig fremgang i medlemstallet blandt børn og unge, og det afspejlede sig i det store deltagerantal til årets københavnsmesterskaber i skak for ungdom, som blev holdt lørdag den 23. september i Ballerup. Mens der i 2022 deltog 48 børn og unge, var der i alt 81 spillere til start i år.

Se resultater og billeder på "Set og set - Junior"-siden.

På billedet ses Tristan Lund Elnegaard fra Gentofte Skakklub, som blev københavnsmester i gruppen af børn op til otte år. Tristan vandt alle sin otte partier!

 

Invitation til Junior Grand Prix'er (JGP)
af Henrik Andersen     31/8-2023

Københavns Skak Union inviterer i samarbejde med københavnskse skakklubber til Junior Grand Prix-turneringer fra oktober 2023 til april 2024. Turneringerne er især for børn, som er medlemmer af Dansk Skak Union, mens ikke-medlemmer af DSU kan deltage i to JGP-arrangementer inden evt. medlemskab.

Det ventes, at der bliver i alt seks turneringer. Foreløbig er der fastlagt disse turneringer:

  • Søndag den 8. oktober i Skak for sjov - se indbydelse og mulighed for tilmelding.
  • Lørdag den 20. januar i Amager Skakforening - indbydelse kommer senere.
  • Søndag den 24. marts i Caissa/Odysseus:- indbydelse kommer senere.
  • Søndag den 7. april i Ishøj Skakklub - indbydelse kommer senere.

Se retningslinjer for Junior Grand Prix-turneringer.

Desuden er der københavnsmesterskab for juniorhold lørdag den 9. marts 2024 i Ishøj Skakklub - - indbydelse kommer senere,.

 

Invitation til træningssamling for ungdomseliten
af Henrik Andersen     12/7-2023

Det er med glæde, at Københavns Skak Union indbyder til træningssamling for eliten af juniorskakspillere i Danmark i samarbejde med DSU og skakklubben Skak for sjov. Det foregår søndag den 1. oktober kl. 10-16 i Skak for sjovs lokaler, Falkoner Alle 36, Frederiksberg.

Stormester Mads Andersen og FIDE-mester Viktor H. Nielsen giver svar på spørgsmål som: 
* Hvordan bliver jeg bedre til skak?
* Hvor meget - og hvordan - skal jeg træne?
* Hvordan forbereder jeg mig mod en specifik modstander?
* Hvordan bruger jeg bedst computeren i både træning og forberedelse?

Se hele invitationen og mulighed for tilmelding.

 

Sarah Derlich vandt børne-DM i opgaveløsning
af Henrik Andersen     26/3-2023

Lørdag den 25. marts dannede Skak for sjovs lokaler på Frederiksberg rammen for danmarkshistoriens første danmarksmesterskab i opgaveløsning for børn på 12 år og yngre. I alt 25 børn deltog i konkurrencen, som blev vundet af Sarah Derlich, Nørrebro Skakklub, og med sølv og bronze til henholdsvis Charlie Birch Bohr,Skak for sjov, og Anders Askjær Mikkelsen, som spiller både i Gentofte Skakklub og Skak for sjov. Læs mere på Junior-Set og sket siden.

 

Fuldt hus i Valby Skakklub til afsluttende Junior Grand Prix
af Henrik Andersen     19/3-2023

Med 74 deltagende børn og unge i sæsonens sjette og afsluttende Junior Grand Prix (JGP) var der fuldt hus søndag den 12. marts i Valby Skakklub. Det var her det hele skulle afgøres, og der var spænding til det sidste om fordeling af pokalerne efter det sindrige JGP-pointsystem. I alt deltog 138 børn i de seks JGP'er, og det er den hidtil flotteste tilslutning til KSU's JGP-turneringer.

Se resultaterne på Junior-Set og sket siden.

 

Skak for sjov og Caissa vandt KM i juniorholdskak
af Henrik Andersen     5/3-2023

20 juniorhold fra københavnske skakklubber var med fra start, da Københavns Skak Union holdt københavnsmesterskab for juniorhold lørdag den 4. marts i Ishøj. Skak for sjov vandt Mestergruppen foran Amager Skakforening, og Caissa fra Gladsaxe, Ishøj 2 og "Kongerne" fra Skak for sjov fik henholdsvis guld, sølv og bronze i Basisgruppen. Læs mere under Junior-Set og sket siden.

 

Skoleskak-turnering i gode rammer på Frederiksberg
af Henrik Andersen     8/10-2022

Københavns Skoleskak og foreningen Skak for sjov stod for det årlige kredsmesterskab i skoleskak i Storkøbenhavn søndag den 30. oktober i de lyse og venlige lokaler i Kulturhuset KUBE. 117 børn og unge deltog. Se resultater fra turneringen på Skak for sjovs hjemmeside.

 

Diplomer til alle til københavnsmesterskaber i skak for ungdom 2022
af Henrik Andersen     28/9-2022

Lørdag den 24. september spillede 48 børn og unge med i det åbne Københavnsmesterskab for ungdom arrangeret af Københavns Skak Union og BMS (Ballerup Måløv Skakklub). Der var diplomer til alle efer flere timeres fight med fair play. Se resultater fra turneringen.

Spil med i skak-turneringer

Alle børn og unge, som er medlemmer af Dansk Skak Union, er velkomne til at spille med i turneringer arrangeret af unionens klubber og kredse.

Se indbydelser og muligheder for tilmelding på Dansk Skak Unions hjemmeside.