Nyhedsarkiv

Copenhagen Chess Challenge 2018
af Jacob Carstensen     12/11-2017

Copenhagen Chess Challenge arrangeres i 2018 for 14. gang af BMS Skak. Tapeten i Ballerup danner rammerne om den internationale turnering, som spilles onsdag den 25. april til søndag den 29. april med 9 runder på de 5 dage. CCC vil have deltagelse af flere stormestre og internationale mestre.

Blandt de 76 deltagere i 2017 var der 6 stormestre og 9 IMere. Det blev til en suveræn sejr til GM Boris Chatalbashev med rekordscoren 8 point af 9 mulige foran danske GM Mads Andersen og IM Martin Percivaldi.

Indbydelsen og tilmeldingen til 2018-udgaven er klar på: www.copenhagenchesschallenge.dk