Invitation til Junior Grand Prix'er (JGP)
af Henrik Andersen     9/10-2023

Københavns Skak Union inviterer i samarbejde med københavnskse skakklubber til Junior Grand Prix-turneringer fra oktober 2023 til april 2024. Turneringerne er især for børn, som er medlemmer af Dansk Skak Union, mens ikke-medlemmer af DSU kan deltage i to JGP-arrangementer inden evt. medlemskab.

Det ventes, at der bliver i alt seks turneringer. Foreløbig er der fastlagt disse turneringer:

Se retningslinjer for Junior Grand Prix-turneringer.

Desuden er der københavnsmesterskab for juniorhold lørdag den 9. marts 2024 i Ishøj Skakklub - - indbydelse kommer senere,.

 

88 børn og unge fra start til Junior Grand Prix
af Henrik Andersen     8/10-2023

Søndag den 8. oktober blev 2023-24 sæsonens Junior Grand Prix (JGP) skudt i gang i skakklubben Skak for sjov på Frederiksberg.  I alt deltog 88 børn og unge i københavnsområdet og gæster udefra i arrangementet, og det er flere end nogensinde før i Københavns Skak Unions JGP.

Holger Hjulmand, Gentofte Skakklub, Hjalte Taaning, ingen klub, og Asbjørn Vesterkær Slavensky, Skak for sjov, vandt henholdsvis Begyndergruppen, Basisgruppen og Mestergruppen.

Både Hjalte og Asbjørn (billedet, fotograf Jesper Simonsen) opnåede den maksimale score, 7 point ud af 7 mulige. Se resultaterne fra turneringen.

I overensstemmelse med turneringens pointskala er der givet point til de fem bedst placerede i Begyndergruppen, de 10 bedste i Basisgruppen og de syv bedste i Mestergruppen – se den aktuelle stilling efter sæsonens første turnering.

 

Sarah Derlich vandt børne-DM i opgaveløsning
af Henrik Andersen     26/3-2023

Lørdag den 25. marts dannede Skak for sjovs lokaler på Frederiksberg rammen for danmarkshistoriens første danmarksmesterskab i opgaveløsning for børn på 12 år og yngre. I alt 25 børn deltog i konkurrencen, som blev vundet af Sarah Derlich, Nørrebro Skakklub, og med sølv og bronze til henholdsvis Charlie Birch Bohr,Skak for sjov, og Anders Askjær Mikkelsen, som spiller både i Gentofte Skakklub og Skak for sjov. Læs mere på Junior-Set og sket siden.

 

Fuldt hus i Valby Skakklub til afsluttende Junior Grand Prix
af Henrik Andersen     19/3-2023

Med 74 deltagende børn og unge i sæsonens sjette og afsluttende Junior Grand Prix (JGP) var der fuldt hus søndag den 12. marts i Valby Skakklub. Det var her det hele skulle afgøres, og der var spænding til det sidste om fordeling af pokalerne efter det sindrige JGP-pointsystem. I alt deltog 138 børn i de seks JGP'er, og det er den hidtil flotteste tilslutning til KSU's JGP-turneringer.

Se resultaterne på Junior-Set og sket siden.

 

Skak for sjov og Caissa vandt KM i juniorholdskak
af Henrik Andersen     5/3-2023

20 juniorhold fra københavnske skakklubber var med fra start, da Københavns Skak Union holdt københavnsmesterskab for juniorhold lørdag den 4. marts i Ishøj. Skak for sjov vandt Mestergruppen foran Amager Skakforening, og Caissa fra Gladsaxe, Ishøj 2 og "Kongerne" fra Skak for sjov fik henholdsvis guld, sølv og bronze i Basisgruppen. Læs mere under Junior-Set og sket siden.

Spil med i skak-turneringer

Alle børn og unge, som er medlemmer af Dansk Skak Union, er velkomne til at spille med i turneringer arrangeret af unionens klubber og kredse.

Se indbydelser og muligheder for tilmelding på Dansk Skak Unions hjemmeside.