Generationer i spil

12-08-2012

Dansk Skoleskak har haft stor succes med deres projekt "Bring Minoriteterne i spil", som har lært flere tusinde københavnske skoleelever at spillle skak og har giver ca. 25 nye skoleskakklubber. Nu går man skridtet videre og ønsker at skabe fællesskaber på tværs af generationer.

Nikolaj Skousen fra Dansk skoleskak skriver: "Vi er interesseret i gode historie fra klubber, som har erfaringer med ældre der underviser på skolerne eller andre undervisningstiltag i foreninger eller organisationer rundt omkring i Danmark. Derudover er vi interesseret i finde ældre mænd i alderen 65+, som kan være frivillig i projektet med undervisning samt skabe aktiviteter i deres nærområde - der er tale om København/Frederiksberg og Randers - i KSU regi er vi selvfølgelig interesseret i klubber, som ligger i København og Frederiksberg."

Projektet har sin egen hjemmeside - http://www.skoleskak.dk/om-os/aktuelle-projekter/generationer-i-spil

Der er allerede et åbent arrangement om projektet i Den Gule Villa på Frederiksberg  http://www.frederiksberg.dk/dengulevilla:

Åbent Hus: Generationer i spil med skoleskak
Tirsdag den 4. september kl. 13-15, gratis adgang
Spiller du skak? Og er du mand over 65 år? Så kig forbi til Åbent Hus i Den Gule Villa og hør nærmere om Dansk Skoleskaks nye projekt, hvor ældre og skoleelever mødes over et slag skak. "Generationer i spil med skoleskak" er Dansk Skoleskaks nye projekt, hvor ældre og skoleelever inviteres til at besøge hinanden til matcher mellem generationer og fælles ’ældre-barn’ stævner. De mest engagerede ældre kan vælge at blive frivillige i en af landets mange skoleskakklubber eller lave skakaktiviteter på ældrecentre og plejehjem. Der serveres kaffe og hjemmebagt kage.
 











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk