Philidor og BMS pokalmestre

29-05-2012

Søndagens pokalfinale blev en stor succes for de københavnske hold.

I Eliterækken sejrede Philidor med 18 point, på trods af et sidsterundes nederlag til Nordkalotten. Det vindende hold bestod af stormestrene Gawain Jones og Nils Grandelius, de to internationale mestre Jacob Vang Glud og Nikolaj Mikkelsen samt Jan Andersen. Ligeledes i Eliterækken blev Brønshøj nr. 5 først og fremmest p.g.a. Nikolai Palms score på 6/6 på 4. bræt.

I Bredderækken sikrede Valby sig 3. pladsen, mens AS04 endte på 7. pladsen

I Seniorrækken endte Brønshøj på en delt 5. plads, mens holdet med det særprægede navn "BBC - BOYS" sikrede sig 2. pladsen. BBC - BOYS bestod at spillere fra 4 forskellige klubber, Bjørn Brinck-Claussen, Jorgen Hvenekilde, Arne Bjørn Jørgensen og Lars Hyldkrog.

I juniorrækken deltog hovedkredsen kun med et hold, men det betød ikke så meget, da BMS sikrede sig en sikker 1. plads med 19½ point. Det vindende hold bestod af Martin Haubro, Michael Vesterli, Casper Christensen og Jon Capion. Både Martin Haubro og Jon Capion scorede maksimale 6/6.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk