Seneste Nyheder

Dansk Skole Skak JubilŠum 4/9 2010

28-08-2010

Lørdag den 4. september fejres skoleskakkens jubilæum på Rådhuspladsen i København med simultanskak, showskak, multietnisk skoleskakturnering, den nye SKAK+MAT bog, en stor overraskelse, actionskak, gigantskak, officiel jubilæumsreception med Rådhuspandekager, jubilæumsavis og meget mere!

Simultanskakken foregår på Københavns Rådhusplads fra kl. 13:30 - 16:00

Det vil foregå således, at Peter Heine skal spille imod 50 spillere der hver især repræsenterer et årstal, hvor de aktivt har spillet eller undervist skoleskak. Det skal forstås på den måde, at det ikke handler om hvilken årgang man er fra, men i hvilken periode man har spillet skoleskak. Har man fx spillet skoleskak i perioden 1974-1980, kan man repræsentere ét af disse årstal. Vi skal bruge én spiller per år (1960-2010). Hvis vi skulle modtage tilmeldinger fra flere personer der repræsenterer det/de samme årstal, er vi nødsaget til at lave en tilfældig udvælgelse.

 

Ud over fede skakturneringer, workshops og underholdning, skal der afholdes en skakkamp mellem to endnu hemmeligholdte kendisser, som skal spille imod hinanden på et kæmpe skakbræk med levende brikker!! Er det dig der skal blive den afgørende brik i spillet? Vi modtager i øjeblikket tilmeldinger fra børn og unge som har lyst til at klæde sig ud og være en skakbrik i det store slag på brættet. Kampen bliver kommenteret af skakspiller og forfatter Peter Dürrfeld og komiker Sebastian Dorset.

Se mere på www.skoleskak.dk 

Tilmelding hos emil@skoleskak.dk eller stinne@skoleskak.dk












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk