Politiken Cup: Lydefri start

19-07-2009
Af Jan Løfberg

307 spillere stillede til start i Politiken Cup. Alle 307 mødte frem til 1. runde på Lo-skolen. Noget af en sjældenhed til store internationale opens, hvor førstedagen ofte byder på fem-ti udeblivelser.

I det hele taget var det en lydefri start. Klokken 13 bød KSUs og DSUs formand Lars-Henrik Bech Hansen og Helsingørs 1. viceborgmester Jørgen E. Hansen velkommen i Lo-skolens store auditorium. Sidstnævnte kunne på vegne af Helsingør Kommune takke for, at man for tredje gang huser den store skakfestival.

Klokken præcis 14 kunne Jørgen E. Hansen flytte den russiske stormester Vladimir Malakhovs c-bonde to felter frem. Og så var turneringen i gang.

Fra arrangørside indtog det store korps af frivillige hjælpere deres respektive arbejdsopgaver - og det vil de fortsætte med frem til turneringens afslutning søndag den 26. juli.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk