Seneste Nyheder

God start af kÝbenhavnsmesteren

20-04-2009
Af Jan Løfberg

Københavnsmesteren IM Esben Lund, K41, er kommet udmærket fra start i Scandinavian Open i Valby. Efter sejr i åbningsrunden mod bosnieren Jasmin Bejtovic blev det i 2. runde og 3. runde til remiser mod turneringens to højest ratede spillere, ukraineren Yuri Drozdovskij. og det svenske stortalent Nils Grandelius. Esben Lunds store mål er endnu en indtegning til stormestertitlen.

IM Thorsten Michael Haub, Tyskland, fører med 2½ - han eferfølges af ikke færre end otte spillere med 2 point - heriblandt altså Esben Lund som eneste dansker. Turneringens kvindelige attraktioner Natalia Zdebskaja, Ukraine, og Tania Sachdev, Indien, er placeret midt i feltet med 1½. Dagens topopgør står mellem IM Thorsten Michael Haub, Tyskland  - GM Henrik Danielsen, Island, GM Michael Grabarczyk, Polen - IM Esben Lund, K41, og IM Hans Tikkanen, Sverige - GM Yuri Drozdovskij, Ukraine.

Desværre har arrangørerne haft overordentligt store problemer med live-transmissionerne. 4. runde spilles fra i dag kl. 11, og man kan enten via denne hjemmeside eller www.k41.dk se, om der er hul igennem til partierne direkte.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk