Efter holdturneringens 6.runde

01-03-2009

Turneringskomiteen har stadfæstet turneringslederens afgørelse vedrørende protest indgivet af Vanløse om mesterrækkekampen Amager 1 - Vanløse 1 i 4.runde.

4.række og 4.række, junior er færdigspillet. I 4.rk. vandt Øbro 4 foran Rødovre 2. I 4.rk., junior sejrede Amager 3 foran Øbro 5. Til lykke!

3 KSU-hold ligger på nedrykningsplads i 2.division efter 6.runde. Er dette uændret efter 7.runde, bliver der hele 4 nedrykkere fra Mesterrækken, og kun de to 1ere i 2.række rykker op i 1.række. Som der plejer rykker de to 1ere i 1.række op i Mesterrækken, lige som der - som sædvanligt - bliver 2 nedrykkere fra hver af grupperne i 1. og 2.række.

Rasmus Jørgensen (K41) og Denis Ryberg (Taastrup) har spillet de 10 holdkampe i denne sæson, som de må i følge reglementet. De kan således ikke spille de sidste runder i hverken divisionsturneringen eller KSUs holdturnering.

Brev om fællesafslutningen lørdag d.14.marts, kl.13 i Tapeten, Magleparken 5, Ballerup er udsendt særskilt til formænd og holdledere.

Tilmeldingsfristen til DM i påsken er 24.marts. Da holdturneringen er slut inden denne dato, betyder det, at kandidatresultater opnået i denne kan og skal bruges i år. Efter 6 runder har Kurt Klifoth (Valby) og Erik Poulsen (Gladsaxe) scoret kandidatresultater.

Henrik Dyrby Mogensen (Skakklubben Borgen) har på vegne af KSU udsendt spørgeskemaer til klubformændene om betænkningstid og starttidspunkter i fremtidige holdturneringer.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk