Seneste Nyheder

Pressechef til skakfestivallen.

12-11-2008

KSU har tilknyttet Jan Løfberg til skakfestivallen med titel af pressechef og opgaven at sikre omtale af skakfestivallen i alle medier.

Her Jan Løfbergs Blå bog:
Født 5. juni 1959
Skakligt: Herlev Skakklub 72-77, Skf. Odysseus 76-89, Sk41/K41 83-94, Skakspilleren 94-06, K41 fra 2006.
I KSUs bestyrelse 81-85. Pressesekretær for DSU 83-85.
Fagligt: Ritzaus Bureau skakmedarbejder 81-86, Berlingske Tidendes sportsredaktion 84-07. Forlægger (Løfbergs Forlag) og ghostwriter 2007. Har skrevet 12 bøger.
I sine unge år var Jan meget aktiv i det københavnske skakliv som journalist, bladudgiver, organisator mm, KSU er meget glad for at have fået Jan tilbage som aktiv i det danske skakliv.
Til højre ses  et billede med hans nyeste bog om Håndboldspilleren Lars Christiansen.
Citat af Jan Løfberg ved tiltrædelsen:
"Jeg ser frem til Politiken Cup/Copenhagen Open 2009 med spænding. I de seneste år har turneringen fået et kolossalt løft, så den nu hører til blandt de absolut væsentligste skakfestivaler i Europa for ikke at sige verden. På den mediemæssige front er denne fremgang endnu ikke slået helt igennem. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at skabe ny plads for Politiken Cup/Copenhagen Open i såvel de skrevne som æterbårne medier. KSU har med de fantastiske omgivelser på LO-skolen i Helsingør skabt fundamentet for et pressemæssigt comeback," udtaler Jan Løfberg, der vil bestræbe sig på at markedsføre turneringen både internt blandt skakspillere og eksternt blandt ikke-skakspillere.











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk