Bronze i Juniorhold-DM 2008

23-10-2008

 


KSU-holdet til Juniorhold-DM 2008 på Tjele Efterskole
Fra venstre: Claus Rossen (Tjele, arrangør af Juniorhold-DM), Dara Akdag, Mads-Holger Jacobsen, Jon Capion, Martin Haubro, Jonathan Braüner, Denis Ryberg, Alexander Rosenkilde, Julie Larsen, KSU holdleder Alan Møller (Foto: Tom Skovgaard)

8 af KSU's elitejuniorer kæmpede i weekend'en 3.-5. oktober om DM for juniorhold på Tjele Efterskole i midtjylland - og hentede efter en fin indsats en bronze-medalje hjem til KSU med 12 af 16 mulige matchpoint. Guld'et blev vundet i suveræn stil af et megastærkt hold fra Århus (6.hk) under Jesper Skjoldborgs ledelse. Århus-holdet stillede op med 7 mesterspillere med Mads Andersen, Michael Nguyen og Kristian Seegert på bræt 1, 2 og 3, og holdet vandt samtlige matcher meget sikkert. Sølv'et gik til sjællandsholdet (2.hk) med 13 af 16 mulige matchpoint.

Vores hold startede ellers i meget overbevisende stil med to sejre på 7½-½! Men så gik lidt af luften ud af det flyvende hold. Fynboerne blev kun med nød og næppe slået 4½-3½, og derefter blev det 4-4 mod 9. hovedkreds, som kæmpede forbilledligt og endda havde vinderchancer! Efter sejr 5-3 over 4.hk blev også lørdagens sidste match mod sjællandsholdet fra 2.hk uafgjort 4-4. Dermed var også outsiderchancen for DM-guld røget, idet selv en sejr mod Århus-holdet søndag morgen ikke ville ændre turneringsstillingen. Og matchen kom heller ikke nærheden af sejr, idet Århusianerne vandt hele 7-1 over KSU-holdet - som dog måske burde have haft i hvert fald 2½ point ud af denne match. Sidste rundes trøstmål 6½-1½ mod nordjyderne fra 7.hk var dog en rar slutning inden den lange hjemrejse!

Alle KSU's spillere kan dog være pænt tilfredse med deres indsats på holdet! Spillet var godt og energisk og mange partier blev spillet langt over forventning. Topscorer blev Alexander Rosenkilde med 6 af 8 på bræt 2, og Alexander var den eneste der tog point fra Århusianerne efter en fint spillet slutspilsejr over Alexanders evige rival i aldersklassen Michael Nguyen, som ellers som vanligt spillede stærkt og vandt alle andre partier! På 1.brættet over Alexander scorede Dara Akdag 4 af 8 efter nogle gode sejre, bl.a. over Martin Hansen (2.hk). Dara tabte dog til en flyvende Mads Hansen fra Fyn i 3. runde og derefter kom der et par nederlag mere på kontoen før Dara sluttede pænt af med 2 af 3, hvor tabet kom i en god stilling mod Mads Andersen fra Århus. Fire spillere fik 5½ point. Mads-Holger Jacobsen viste endnu en gang sit store talent og spillede som en mesterspiller på bræt 3 med bl.a. en fremragende sejr over Jacob Glibstrup. Denis Ryberg lavede også 5½ på bræt 4 - og viste at han sagtens kan spille stærkt i slutspillet, selvom han ikke troede det! Og Martin Haubro scorede 5½ på bræt 5 efter nogle hårde partier, hvor Martin som altid kæmpede godt og stillede modstanderne over for problemer i alle faser af spillet. Også Jon Capion spillede rigtig godt og bekræftede sin fremgang i øjeblikket - det blev til 5½ point på bræt 7. Jon ser sine chancer i stillingerne og vokser med opgaven i hvert parti - det er rigtig godt! Jonathan Braüner er, ligesom Mads-Holger, forrygende stærk af sin alder og leverede også her spil af høj klasse. Han skulle også have vundet over Tobias Bøje (Århus) efter meget stærk spil, men tabte ærgerligt på tid i tidnødsrod. Endelig viste Julie Larsen på bræt 8 også rigtig godt spil fra starten, bl.a. med en stærkt spillet angrebssejr i 2. runde. Efter de indledende sejre kom der dog desværre ikke flere sejre ind på kontoen, selvom det så pænt ud flere gange undervejs.

Mod HK:

 

5

8

3

9

4

2

6

7

Point

1. Dara Akdag, BMS 2144

-

1

1

0

0

0

1

0

1

5

2. Alexander Rosenkilde, Taastrup 2136

-

1

1

1

0

0

1

1

1

6

3. Mads-Holger Jacobsen, K41 1841

-

1

½

½

1

1

1

0

½

4. Denis Ryberg, Taastrup 1729

-

1

1

1

0

1

½

0

1

5. Martin Haubro, BMS 1729

-

½

1

1

1

1

0

0

1

6. Jonathan Braüner, BMS 1682

-

1

1

½

1

1

0

0

0

7. Jon Capion, BMS 1584

-

1

1

½

1

1

½

0

1

6

8. Julie Larsen, Amager 1151

-

1

1

0

0

0

0

0

0

2

Matchresultater:

 

4

5

4

1

19

Link's til omtalen af Juniorhold-DM 2008
Dansk Skak Union: Læs her
Tjele Efterskole: Læs her

 












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk