Juniorskak i sæsonen 2008-09

22-09-2008

Skaksæsonen 2008-09 er ved at være i gang i klubberne og rundt omkring, og for KSU's juniorer er nogle af arrangementerne ved at komme på plads i kalenderen. KSU's Junior Grandprix serie fortsætter med omkring 7 stævner også i denne sæson - se foreløbige datoer i kalenderen under juniornyheder. Og traditionen tro afholdes Sjællandsmesterskabet i foråret 2009 som en slags finalestævne for 1., 2. og 8. hovedkreds - i 2009 med 8. hovedkreds som arrangør. Læs meget mere om JGP mv. under juniormenuen her på KSU-siderne.

Men inden JGP'erne starter afholder KSU det åbne Juniorkøbenhavnsmesterskab 2008 lørdag d. 25. oktober. Det afholdes hos BMS Skak på Tapeten i Ballerup. Herudover vil der blive arrangeret træningssessioner både for junioreliten og for U16-spillere i stil med de forrige sæsoner, med lidt brugerbetaling. Der kommer senere mere information om dette.

Sidst skal det nævnes at det traditionelle Juniorhold-DM mellem DSU's hovedkredse i år spilles i weekend'en 3.-5. oktober, ligesom tidligere år på Tjele Efterskole. Holdene er nu ændret så der er (mindst) 6 kadetter på holdene med 8 juniorspillere, og som tidligere mindst én pige. KSU's hold er næsten på plads, mere følger om det ..  Og så er det ellers bare med at finde skakbrættet og træningshæfterne mv. frem i fritiden! Og husk at holde øje med siden her, hvor alle arrangementer for juniorer i KSU vil blive omtalt.

 












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk