Seneste Nyheder

Kvalifikation til Pokalfinalen i hurtigskak

28-04-2008

Søndag d.27.april arrangerede Skakforeningen Øbro på bedste vis og for 3.år i træk kvalifikationsstævne  for 1. og 8.hovedkreds til pokalfinalen i hurtigskak, der finder sted Pinsesøndag  d.11.maj i Nyborg.

De 7 tilmeldte hold i Elite- og Breddegruppen spillede sammen, og Furesø - eneste deltager fra 8.hk. - vandt med 20p. og 11 matchpoints. Dvs. mindst mulige margin foran Brønshøj med 20p og 10 mp. Nr. 3 med 13½p blev Taastrup 1. Alle tre hold kvalificerede sig til finalen. Derefter fulgte BMS 1 10½p, Øbro1 8p, AS04 7p, Øbro 2 5p.

Begge de to deltagende breddehold AS04 og Øbro 2 går til finalen.

4 tilmeldte juniorhold spillede dobbeltrunde. Taastrup 2 vandt med 18½p foran BMS 2 med 15½p, Amager 7½p og Brønshøj 2  6½p. De to første er kvalificerede til finalen.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk