Klar til Sjællandsmesterskabet 2007

28-03-2007

Junior Grandprix'erne er slut for denne sæson. Resultater m.m. kan ses via juniormenuen her på KSU-siderne, og de fleste af præmietagerne har fået deres præmie - nogle få mangler stadig at få præmien, men det vil ske i nærmeste fremtid enten via klubbens juniorleder eller senest til Sjællandsmesterskabet 28. april. Præmietagere, der ikke har fået deres præmie er velkomne til at henvende sig til KSU's juniorleder.

Præmiegavekortene til Dansk Skaksalg kan bruges til køb af skakbøger, skak-DVD'er, lommeskak eller andet - og hvis man gerne vil spare lidt på fosendelsen kan man enten slå sig sammen med andre juniorer i sin klub og købe ind lidt mere samlet, eller man kan benytte præmiegavekortet direkte hos Dansk Skaksalg, som har udstilling og salg både ved DM i Aalborg i påsken og til sommer ved Politiken Cup i Helsingør.

De 8 bedstplacerede i hver aldersklasse er kvalificeret til Sjællandsmesterskabet, som spilles hos BMS Skak i Ballerup lørdag d. 28. april 2007. Dog bør nr. 9 (og måske nr. 10) holde sig klar til deltagelse, enten som reserver eller hvis der bliver mulighed for at supplere op i grupperne. I de to ældste aldersklasser, A og B, bliver der måske mulighed for at supplere op, da færre end 8 spillere har spillet Junior GP'er - interesserede spillere bør henvende sig til KSU's juniorleder. I princippet er der 8 pladser til hver af de 3 hovedkredse på Sjælland i hver aldersklasse, dvs. mesterskabet spilles med ca. 24 spillere i hver aldersklasse.

Der kommer mere senere vedr. tilmelding.

 












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk