Forårsprogram hos Copenhagen chess school

09-04-2006

Der resterer endnu et par foredrag i Copenhagen chess school's forårsprogram:

1) Bundesligaen med GM Lars Schandorff
 
Stormester og en af Danmarks stærkeste spillere, Lars Schandorff, vil søndag d. 7.maj kl. 12-16 holde et foredrag om sæsonen 2005-06 i den tyske Bundesliga, som med rette er blevet kaldt verdens stærkeste.
 
Sidste sæson blev Lars Schandorff tyske mestre med sin klub Werder Bremen, mens de i år måtte nøjes med en 2.plads.
 
GM Lars Schandorff vil fortælle om den nyligt overståede sæson samt vise og kommentere nogle spændende partier.
 
Tid: Søndag d. 7.maj kl. 12-16
Sted: K41s lokaler, Mellemtoftevej 11, 2500 Valby
Tilmeldingsfrist: Senest fredag d. 28.april
Pris: kr. 200
Bemærk: max 25 deltagere
 
2) Tårn mod 2 lette
 
Med afsæt i sin seneste bog "Rook vs. Two Minor Pieces" (Quality Chess 2005) vil FM Esben Lund holde foredrag om denne spænding materialefordeling.
 
Tid: Onsdag d. 10.maj kl. 20-22
Sted: K41s lokaler, Mellemtoftevej 11, 2500 Valby
Tilmeldingsfrist: Senest fredag d. 5.maj
Pris: Gratis entré
Bemærk: max 25 deltagere
 
Tilmelding og flere informationer på www.copenhagenchess.dk











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk