Seneste Nyheder

KSU's holdturnering - fællesafslutning

08-03-2006Sidste runde af KSU's holdturnering
 
Sidste runde af KSUs klubholdturnering 2005-06 finder sted hos Tårnet/Ballerup Skakklub lørdag d. 25. marts kl. 13.00 i Tapeten, Magleparken 5, Ballerup.
 
Bus 156 kører fra Ballerup S-togsstation hvert 20. minut (kl. -12, -32 og -52) til Magleparken.
Linie 143, 400S og 500S kan også tages, men stopper lidt længere væk, ved Hedegårds Centret på Hold-an Vej.
Til fods er der knapt en halv times gang fra stationen til Tapeten
Hvis man kommer fra Amager kan linie 350S benyttes. Stå af ved 'Ring 4', gå over broen, anden sti til højre, rundt om bygningen...5 min. gang i alt!
 
De hold der ifølge programmet har hjemmebane skal medbringe spil, brætter, ure, noteringslister, styrkelister og kampleder. Kamplederen kan evt. være en spiller, selv om det ikke kan anbefales.
KSU sørger for resultatkort og Skakhåndbogen.
De hjemmehold, der ikke har medbragt spillematerialer taber 8-0 (4-0).
Mester-rækken spiller i rum C og D på 1.sal (der er ingen elevator), de øvrige rækker i Store Sal. Der er analyselokaler i tilknytning begge steder og også i Lille Sal, hvor der ligeledes er kiosk. Her kan købes kaffe, øl, vand, toasts, m.m.
Bemærk at der er rygeforbud over alt i Tapeten.
                                                                                                             Med venlig hilsen
                                                                                                             Claus Olsen
                                                                                                             Turneringsleder
Tapeten - Stueetagen.











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk