KSU Nyhedsbrev September 2003 (bedes hængt op i klubben)

22-09-2003Politiken Cup / 25. Copenhagen Open vel overstået!

Med ca. 250 deltagere (ca. 100 fra udlandet, heraf 67 fra de øvrige nordiske lande, og med ca. 60 deltagere fra klubber i KSU) og ca. 40 titelholdere fra ind- og udland, blev det en af de mest spændende turneringer i København - eller Danmark!Vinder blev som bekendt Krishnan Sasikiran fra Indien med hele 9 ud af 11 mulige point - og 12-årige Magnus Carlsen blev nordens yngste IM til dato!Stævnet havde live-dækning af 10 brætter, som bl.a. blev vist på ICC. Der var glimrende kommentatordækning ved IM Jacob Aagaard med i snit ca. 30 tilhørere.Politiken Cup havde massiv pressedækning, såvel lokalt, nationalt som internationalt, hvilket baner vej for flere sponsorer. En af årsagerne hertil var nok også, at der 5 steder i storkøbenhavn blev arrangeret udendørs simultan med stærke navne dagen før Politiken Cup.Nørrebrohallens café fungerede fint som analyse- og hyggerum for deltagere og tilskuere. (se foto). Synd, at der ikke var kræfter til en lynturnering på fridagen.

Politiken Cup 2004?

KSU har besluttet, at turneringen i 2004 skal afholdes indenfor 1 uge, nemlig fra lør. 24. juli til søn. 1. august med 10 runder (dobbeltrunde søn. 25. juli). Derfor bliver betænkningstiden ændret til max. 6 timer. Hverdagsstarttidspunkt kl. 16 så deltagere med arbejde kan deltage. Præmierne uddeles efter korrektion.

Holdsæson snart i gang + fællesafslutning 20/3 2004?

KSU's holdturnering spilles i ugerne, der starter med flg. mandage:

3/11 + 7/11 + 8/12 + 12/1-2004 + 2/2 + 1/3 + lør. 20/3 kl. 13-17

Turneringen er ikke ændret, således at partierne stadig ikke rates.Igen i år er der fællesafslutning nemlig lørdag d. 20. marts kl. 13-17. Spillestedet oplyses senere. Deadline for holdindberetning pr. brev, men helst via internet på adressen www.ksu.dk - holdturneringen er senest nu på tors. d. 25. september.Vi håber rigtig mange hold tilmelder sig!

Junior Grand Prix?

Det åbne Junior KM 2003: lørdag den 27. september (se indbydelsen i Skakbladet)Skovlunde GP: lørdag den 25. oktoberK.41 GP: lørdag den 6. decemberHvidovre GP: lørdag den 10. januarBrønshøj GP: lørdag den 31. januarBallerup GP: lørdag den 21. februarAmager GP: lørdag den 13. marts (starter kl. 10.30)Taastrup GP: søndag den 28. marts (sommertid starter!)Sjællandsmesterskabet 2004: lørdag den 24. april arrangeres af Ballerup og Skovlunde.

Alle turneringer spilles fra kl. 10-16 hvor ikke andet er nævnt. Flere informationer finder du under Kalenderen og Juniorskak på www.ksu.dk.

Junioreliteundervisningen?

Det er lykkedes at lave en aftale med GM Henrik Danielsen, om at undervise de 10-12 bedste københavnske juniorer/kadetter. Datoerne bliver den 15.-16. maj og den 19.-20. juni 2004 med 4 timer pr. dag.

Skakskole.dk fortsætter?

I september starter skakskolen igen - denne gang i Skakforeningen ØBRO's lokaler i Rosenvængets Allé 31 - se nærmere på: www.skakskole.dk. Klubberne opfordres til at informere potentielle deltagere herom, og evt. give dem økonomisk tilskud til undervisningen.

KSU's delegeretmøde 28. marts 2003:

Referat kommer sammen med den endelige holdoversigt.

Sommer, sol og skak?

I Skakbladet nr. 4 (side 4) skriver Erik Mouridsen om årstidens mulighed for at lufte storbrikker udendørs - vi kan tilføje, at 2 (eller flere), der spiller skak udendørs på almindelige brætter også tiltrækker opmærksomhed! Mangler klubben medlemmer, kunne sådanne 'raids' på torve/ i parker, og nu hvor efterårssæsonen starter på caféer og i kantiner være en mulighed. Spillerne bør have 'visitkort' el. andet PR-materiale med, som uddeles til interesserede, og samtidig er det vigtigt at lave en klar aftale om hvornår i mødes igen. Klubben bør stille en 'personlig skaktræner' til rådighed til de nye interesserede.

Vi skal henlede opmærksomheden på, at der på DSU's hjemmeside 'Instruktørhåndbogen' findes yderst relevant undervisningsmateriale, som frit kan anvendes og downloades.

God skaksæson - hilsen Københavns Skak Union












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk