KSU's nyhedsbrev 2003/1

21-02-2003KSU's nyhedsbrev 1 - 2003

Fællesafslutningen
Succesen fra sidste år fortsætter lørdag 22. marts kl. 13-17 i Herlevhallen. Over 500 skakspillere samlet på ét sted - det må opleves! OBS: Hjemmehold medbringer selv materiel og kampleder. Middag bagefter ca. kl. 18.30. Buffeten til 125 kr. bestilles hos din klubformand, som skal betale senest 9. marts. Også ikke-holdspillere fra klubben og bedre halvdele er velkomne. Se mere på www.ksu.dk

Sigeman & Co. GM-turnering både i Malmø og København
Med deltagelse af bl.a. Peter Heine, Curt Hansen, Sune Berg, Jonny Hector, Jan Timman og Peter Acs. Arrangeres af KSU og Malmø Skakforbund og afsluttes i København 5.- 8. maj på hotel Richmond Merkur v. Vesterport St. Se mere på www.ksu.dk

25. Copenhagen Open / Politiken Cup
14.-25. juli afvikles måske den største og mest interessante turnering på dansk grund nogensinde: 25 års jubilæet markeres med masser af GM, IM, juniorer og mange deltagere. Allerede nu 37 tilmeldte, heraf 11 GM. www.politikencup.dk

Simultan-simultan
Søndagen den 13. juli lige før Politiken Cup starter har vi lovning på at mange af stormestrene vil stille op til simultan forskellige steder i byen. Vi mangler klubber der vil 'aftage' dem og arrangere et flot udadvendt og udendørs arrangement, som appetitvækker til Politiken Cup og skakken i det hele taget. De skal afvikles samtidig fra kl. 16-18, således at minimum 10 GM spiller simultan samtidigt forskellige steder! Er din klub interesseret, så kontakt sekretaer@ksu.dk

KM 2003
I uge 7 blev Københavnsmesterskabet i nærskak afviklet med 44 deltagere, her iblandt 2 IM. Ny KM blev IM Kim Pilgård med 7½ af 9. Samtidig blev der udloddet 6 præmier á 1.000 kr. mod deltagelse i DM i Horsens i påsken. Navnene på disse, samt tabel, partier og fotos fra KM, kan ses på www.ksu.dk

Pokalturneringen i København genopstået
Skakklubben Odysseus tog et godt initiativ til at afholde stævnet for 4-personers hold såvel i elite-, bredde- og juniorrækken lørdag d. 15. februar. Der deltog i alt 17 hold, hvor flg. kvalificerede sig til Finalestævnet i pinsen... Elite: Brønshøj 1, 23 p., Frederiksberg 1, 22 p. Bredde: Odysseus 2, 21 p., Frederiksberg 2, 19½ p. Junior 1-2: Taastrup 1 & Taastrup 2

Mange juniorer i KSU
En opgørelse viser at næsten 10 % af medlemmerne i 1. hovedkreds udgøres af børn eller juniorer: ca. 135 ud af over 1400 medlemmer i KSU. Desuden afholder KSU på 4. år med skiftende undervisere en særlig træning for de mest talentfulde juniorer. I år med IM Jacob Aagaard.

Skakundervisning i KSU-regi
I K. 41's lokaler i Valby undervises der hver onsdag særligt for spillere med op til ca. 1500 i rating. Se mere og tilmeld dig på www.skakskole.dk

Det årlige KSU-delegeretmøde
er fastlagt til fredag 28. marts kl. 19 i Brønshøjs lokaler. KSU inviterer klubber i særskilt udsendelse.

Besøg KSU på www.ksu.dk eller kontakt os:Lars Bech Hansen, TSF, formand@ksu.dk - Niels Erik Andersen, BSF, naestformand@ksu.dk, materiale@ksu.dk og kartotek@ksu.dk - Carsten Petersen, BSF, holdturnering@ksu.dk - Arild Rimestad, Føroyar, junior@ksu.dk - René B. Christensen, K 41, kasserer@ksu.dk - Jacob Pallesen, TSF, webmaster@ksu.dk - Erik Hedegaard Jensen, AS04, sekretaer@ksu.dk












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk