KSU's nyhedsbrev for juni 2002

17-06-2002






























KØBENHAVNS SKAK UNION
Hovedkredsen for de storkøbenhavnske skakklubber dækkende Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt.



Nyhedsbrev for juni 2002







Politiken Cup 2002 med mindst 18 GM
Der er nu over 130 deltagere, heraf 18 GM, 10 IM, 5 FM og 1 WIM, i den stærkeste danske turnering siden 1996.

Tilmelding til formand@ksu.dk eller via turneringens hjemmeside www.politikencup.dk inden den 1. juli.

Holdturneringen
Omkampen mellem KS II, FS IV og Tårn II fik flg. resultat: 7/5: Tårn 4-4 FS, 15/5: KS 4½-3½ Tårn og 21/5: FS 3½-4½ KS, dermed rykker KS II op i 1. række.

Holdturneringen 2002-03 spilles i ugen efter flg. 7 søndage: 3/11, 17/11 og 8/12 2002, 12/1/, 2/2, 2/3 og 16/3 2003. 7. runde bliver igen en fælles afslutning og spilles lørdag d. 22/3 2003. Holdturneringen 2002-03 vil ikke blive ratet. KSU vil undersøge om holdturneringen 2003-04 skal rates. Kontakt holdturnering@ksu.dk

Juniorientering
Fra 3.april - 5.juni har KSU afholdt eliteundervisning af 18 juniorer v. GM Carsten Høi. Alle på nær en deltager i årets Politiken Cup (gratis). Det bliver spændende at følge dem.

Hør nærmere om juniorstøttemuligheder m.m., kontakt junior@ksu.dk

Skakundervisning på trapperne
Der arbejdes i KSU med at opstarte skakundervisning for nybegyndere. Dette blev besluttet på ledersiminaret i efteråret 2001. Tanken er at starte til efteråret.

Medlemssituationen
I KSU er der 40 skakklubber med ca. 1400 medlemmer. I 2001 mistede KSU 95 medlemmer. DSU mistede fra 1.okt. 2000 til 1.okt. 2001 ialt 137 og er således i dag på ca. 6.500 medlemmer ialt. Med færre medlemmer har vi en ringere økonomi til at lave skak for. Klubberne opfordres til at overveje hvordan de kan skaffe flere medlemmer. Synliggørelse af skakken er vigtig. At benytte lokalavisers 'Tid&Sted'-spalter og hjemmesider m.m. til faste klubdage, samt mere sjældne initiativer som f.eks. Åbent Hus-arrangementer, udendørs skak o.l. er værd at overveje. Kontakt
sekretaer@ksu.dk.

Er JERES aktiviteter på KSU's hjemmeside-KALENDER?
Ikke kun EMT'er, men også andre skakarrangementer kan med fordel lægges på den relativt nye
www.ksu.dk/kalender/kalender.asp. Mange arrangementer kan godt tåle flere deltagere, og så er det ofte sjovere med flere og andre deltagere. Opret klubben og læg derefter en turnering/arrangement på ved at følge vejledningen. Knyt evt. en turneringstavle til. Kan også snildt bruges til interne klubturneringer. Ved evt. problemer kontaktes webmaster@ksu.dk.

Kommende skakarrangementer i juli i Storkøbenhavn
Politiken Cup: 15.-26.juli
Vanløse SommerMåskeHede: 29.juli - 4.august

Nye ure og materiel
KSU har indkøbt 100 stk. elektroniske ure til brug ved KSU-arrangementer, samt 40 sæt nye bræt og brikker til særdeles fordelagtig pris. Materiellet kan som altid lejes af
materiale@ksu.dk.

Besøg KSU på www.ksu.dk eller kontakt os:
Lars Bech Hansen, TSF,
formand@ksu.dk - Niels Erik Andersen, BSF, naestformand@ksu.dk, materiale@ksu.dk og kartotek@ksu.dk - Carsten Petersen, BSF, holdturnering@ksu.dk - Arild Rimestad, Føroyar, junior@ksu.dk - René B. Christensen, K 41, kasserer@ksu.dk - Jacob Pallesen, TSF, webmaster@ksu.dk - Erik Hedegaard Jensen, AS04, sekretaer@ksu.dk












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk