Sommerhilsen

20-04-2002
Hej Alle sammen.
En lille hilsen fra KSU, her kort før de fleste klubber holder sommerferie, med lidt information om hvad der vil ske i sommerens løb, samt i næste sæson.
Vedr. Pokalturneringen lykkedes det ikke at finde en arrangør af vores indledende stævne (vi var for sent ude !) og derfor kan klubber der er interesserede aflevere holdopstillinger til mig, inden den 1. maj, hvorefter bestyrelsen vil udpege de 6 hold , der kommer med til finalestævnet.
Holdturneringen 2002-2003 vil igen blive afsluttet med et fællesstævne for alle rækker med en afsluttende fællesspisning.
KSU vil gerne i løbet af sæsonen høre klubbernes mening omkring indførelsen af rating af KSUs klubholdturnering i lighed med Divisionsturneringen, med henblik på en evt. rating af klubholdturneringen fra sæsonen 2003-2004. (ratingafgiften vil blive på 200 kr på. hold).
Sommerens store tilløbsstykke vil blive Politiken Cup, der spilles i Nørrebrohallen fra 15.-26. juli, med deltagelse af 15 stærke GM'ere - se selv :
GM Mikhael Gurevich, Belgien, 2641
GM Peter Heine Nielsen, Helsinge, Danmark, 2636
GM Sergei Tiviakov, Holland 2625
GM Vladimir Epichin, Rusland, 2606
GM Leinier Dominguez, Cuba, 2601
GM Alexei Fedorov, Hviderusland, 2598
GM Lazaro Bruzon, Cuba, 2569
GM Peter Kiriakov, Rusland, 2552
GM Nick de Firmian, Sydkysten, USA, 2550
GM Lars Schandorff, Helsinge, Danmark, 2545
GM Maxim Turov, Rusland, 2533
GM Jonny Hector, Sverige, 2513
GM Chris Ward England, 2500
IM Ole Jakobsen, Sydkysten, Danmark, 2406
GM Carsten Høi, Brønshøj, Danmark, 2405
WGM Masha Klinova, Israel, 2393
Et fantastisk flot felt med et elogennemsnit på 2590 på de 10 øverste - jeg håber meget på, at klubberne vil bakke aktivt op omkring turneringen og sørge for at promovere turneringen for KSUs medlemmer , så vi i år kan nå op på mindst 200 deltagere !
Læs mere om turneringen og tilmeld jer online på www.ksu.dk
Vi har her op til turneringen KSUs stærkeste juniorer (kadetterne) i træning hos GM Carsten Høi og alle 17 er inviteret med i Politiken Cup, for øge deres styrke og interesse - KSUs fremtid ser meget lys ud.
Vi har renoveret vores hjemmeside og lavet flere nye tiltag, en af de nye tiltag er en kalender hvor man kan lægge alle sine arrangementer op, og dermed reklame for et aktivt skakmiljø i København; derudover har webmaster Jacob Pallesen lige lanceret KSUs nye tilbud til vores klubber: man kan via kalenderen lægge sine turneringer op på KSUs hjemmeside og dvs. få turneringstabeller gjort tilgængelige for alle - læs mere om dette på hjemmesiden og benyt jer af det!
Jeg håber alle får en god afslutning på sæsonen og at mange af os ses i Nørrebrohallen under Politiken Cup !
Med venlig hilsen
 
Lars Hansen











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk