Philidor pokalvindere 2016

16-05-2016

Ved årets pokalfinale i Svendborg, var 1. hovedkreds repræsenteret i elite-, bredde- og seniorrækken. Desværre var der ingen juniorhold fra hovedkredsen som have taget turen over storebælt for at forsvare hovedkredsens ære.

I seniorrækken - hvor der var fri tilmelding - deltog Brønshøj med et +65 hold. Ligeledes var hovedkredsen repræsenteret på holdet "Forza FCK", hvor Øbros Klaus Mosegaard agerede 1. bræt. Holdene mødtes indbyrdes i 5. runde, og selvom "Forza FCK" vandt 4-0 var det ikke nok til en placering blandt de bedste hold.

I Bredderækken skulle 1. hovedkreds være repræsenteret af to Øbro hold. Af ukendte grunde endte det dog med at det kun var "ØBRO 2" som sad klar da brikkerne skulle flyttes. Det gik ganske fint, og efter de 6 runder var spillet havde holdet samlet 14½ point sammen, hvilket var nok til en fin 2. plads.

På billedet ses ØBRO 2 som bestod af 1. bræt Uno Skonnord, 2. bræt Christoffer Munkholm, 3. bræt Mathias Keum Finne (topscorer på holdet med 5 point) samt 4. bræt Sofie Bech Dürrfeld.

 

 

I eliterækken deltog de to kvalificerede hold fra hovedkredsen, Brønshøj og Philidor. Philidor har vundet rækken de sidste fire år, og selvom de kun havde en stormester på holdet i år, var de rigeligt stærke til at være klare favoritter. Spændingen blev dog bevaret lige indtil sidste runde, hvor Philidor med en 2½-1½ sejr over Jetsmark sikrede sig sejren med 1 points forspring til Brønshøj. Phildors hold bestod af Jakob Vang Glud, Simon Bekker Jensen, Nikolaj Mikkelsen og Silas Lund. Topscorer for  Philidor blev Jakob Vang Glud med 5½ point, mens Carsten Høi scorede 5 point for Brønshøj.

Holdopstillinger, resultater m.m. kan ses her












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk