Vindere af pokalkvalifikation 2016

17-04-2016

Søndag 17. april blev årets pokalkvalifikation for 1. og 8. hovedkreds afviklet  i Skakforeningen ØBROs lokaler i København. 6 hold var tilmeldt i eliterækken og 9 hold var tilmeldt i bredderækken.

Efter 5 runder i eliterækken, kunne Nordkalotten kåres som en lidt overraskende vinder foran Brønshøj 1 på 2. pladsen.Til pokalfinalen i Svendborg i pinsen kvalificerede følgende 4 hold sig i eliterækken:

1. hovedkreds:

Brønshøj 1 og Philidor

8. hovedkreds:

Nordkalotten og Furesø.

En væsentlig grund til Nordkalottens 1. plads var Hectors præstation på 1. bræt, hvor han scorede 4½ point, og hvor hans spil til tider var hårrejsende - for modstanderen(Her Christian Furrer fra Brønshøj 2).

 

 

Resultater i eliterækken kan ses her; Slutstilling i eliterækken

I bredderækken var der ikke tilmeldt nogle hold fra 8. hovedkreds, så vinderen skulle findes blandt de 9 deltagende hold fra 1. hovedkreds. I 1. runde tabte ØBRO 2 til ØBRO 1 med 3-1, men herefter så ØBRO 2 sig ikke tilbage, og scorede 17 point i de næste 5 runder. Samlet gav det 18 point og en 1. plads 2 point foran netop ØBRO 1 som tabte i sidste runde til Valby 3.

Kvalificerede til pokalfinalen i Bredderækken: ØBRO 1 og ØBRO 2.

På billedet modtager Sofie Bech
Dürrfeld 1. præmien for ØBRO 2.
Sofie havde sin store andel i kvalifikationen til pokalfinalen,
da hun vandt alle 6 partier
for ØBRO 2.

 

 

 

 

 

Resultater i bredderækken kan ses her; Slutstilling i bredderækken












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk