Seneste Nyheder

Nye Juniorer

18-03-2016

Rekruttering af nye juniorer

Københavns Skoleskaks store forårsturnering København Open er en god anledning for skakklubberne i hovedstadsområdet til at hverve nye medlemmer blandt de mange skoleskakbørn.

Turneringen foregår i år lørdag den 30. april kl. 10-16 i flotte rammer på Frederiksberg Rådhus, og skakklubberne har her en fælles stand med flyers og andet materiale, som kan motivere børnene til at melde sig ind i en skakklub.

Arrangørerne, Københavns Skoleskak og foreningen Skak for sjov, venter, at 150-200 børn deltager, hvoraf hovedparten ikke spiller i skakklub, men er potentielle medlemmer.

Læs mere om turneringen på Københavns Skoleskaks hjemmeside.

De skakklubber, som er interesseret i at benytte standen, skal selve sørge for at mangfoldiggøre og medbringe materialet. En kontaktperson fra klubben bedes senest tre dage før turneringen meddele til turneringskoordinator Henrik Andersen, mail skakforsjov@gmail.com, at man ønsker at benytte sig af tilbuddet.

Til turneringen kan kontaktpersoner fra skakklubber evt. aftale en ordning om bemanding af standen på skift, så børn og forældre får personlig rådgivning om medlemsskabet af DSU.

Mange hilsner

Henrik Andersen

www.skakforsjov.dk og www.bedretilskak.dk - spil med glæde og omtanke...












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk