Xtracon Skakliga i ØBRO

30-10-2015

I denne weekend afvikler ØBRO runde 1 og 2 i Skakligaen for 6 af skakligaens 10 hold. På facebook skriver ØBRO:

Kom til spændende start i Xtracon Skakligaen i ØBRO i weekenden!

I denne weekend begynder Xtracon Skakligaen, hvor Danmarks 10 bedste hold dyster om DM titlen. Traditionen tro afvikles de to første runder som en dobbeltrunde flere steder i landet, hvor den ene afvikles i ØBRO's lokaler. Her spiller 6 hold matcher både lørdag og søndag, og det er uden tvivl de mest spændende hold, der spiller på Østerbro i weekenden:

De forsvarende mestre fra Team Nordea Skanderborg, med flere GM'ere og IM'ere, og ikke mindst nyoprykkede Philidor med bla. GM Gawain Jones, GM Nils Grandelius og de danske stormestre GM Jakob Vang Glud, GM Allan Stig Rasmussen og GM Curt Hansen, lover godt for kvalitetsskak på højeste plan i weekenden!
Desuden spiller Nordkalotten med stormestere GM Jonny Hector og GM Stellan Brynell , den anden oprykker Bov, samt naturligvis hjemmeholdet ØBRO!

Programmet for weekenden ser således ud:

Lørdag (rundestart kl 14):
Team Nordea Skanderborg - Nordkalotten
Jetsmark – Philidor
ØBRO - Bov

Søndag (rundestart kl 10)
Nordkalotten – Bov
ØBRO – Jetsmark
Team Nordea Skanderborg – Philidor

Især søndagens absolutte topopgør mellem Philidor og Team Nordea Skanderborg bliver en gyser.
Der er naturligvis gratis adgang for tilskuere begge dage i ØBRO's lokaler på Rosenvængets Allé 31, kld.
Matcherne bliver ikke sendt på nettet, så hvis man vil se stormesterskak i weekenden, så skal man møde op i ØBRO, men skak skal jo også helst opleves live!












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk