Seneste Nyheder

Fællesafslutning i holdturneringen

04-03-2014

Sidste runde af KSUs klubholdturnering 2013-14 finder sted hos BMS lørdag d.15.marts kl. 13.00 i Tapeten, Magleparken 5, Ballerup. 3. og 4 række er færdigspillet mens Juniorrække Sjælland slutter deres række d. 22. marts. De øvrige grupper skal alle i kamp ved fællesafslutningen, hvilket betyder at lidt over 300 skakspillere fra hovedkredsen alle skal i kamp.

 

Transportmuligheder:

Bus 156 kører fra Ballerup S-togsstation hvert 20. minut (kl. -14, -34 og -54) til Magleparken.
Linie 143, 400S og 500S er også en mulighed, men stopper lidt længere væk, ved Hedegårds Centret på Hold-an Vej. Hvis man kommer fra Indre by kan 350S benyttes. 350S stopper ved Nørreport og Nørrebro Station og i Ballerup skal man stå af ved ringvejen (og gå 500 meter).Til fods er der knapt en halv times gang fra Ballerup Station til Tapeten.

Hvis du kommer fra motorvejen så er afkørsel Ballerup Syd den afkørsel der er tættest på.
De hold der ifølge programmet har hjemmebane skal medbringe spil, brætter, ure, noteringslister, styrkelister og kampleder. Kamplederen kan evt. være en spiller, selv om det ikke kan anbefales.

KSU sørger for resultatkort og Skakhåndbogen. De hjemmehold, der ikke har medbragt spillematerialer taber 8-0.

Mesterrækken spiller i rum C og D på 1.sal (der er ingen elevator), de øvrige rækker i Store Sal. Der er analyselokaler i tilknytning til begge steder og ligeledes i Lille Sal, hvor der også er salg af kaffe, øl, vand, toasts, m.m.

Bemærk at der er rygeforbud over alt i Tapeten.












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk