Seneste Nyheder

Arrangement med Jacob Aagaard

09-10-2013

Skakforeningen ØBRO afholder næste mandag d. 14. oktober et arrangement med landstræner GM Jacob Aagaard, som er åbent for såvel ØBRO-medlemmer som ikke-medlemmer. 

Emnerne vil tage udgangspunkt i de positionelle principper, som han har arbejdet med i de seneste bøger, og som ligeledes har været berørt i artikler i Skakbladet: hvad er den dårligst placerede brik, hvad er svaghederne, hvad er modstanderens plan. Principper, som kan hjælpe med at finde gode kandidattræk og i sidste ende det bedste træk i en given stilling!

Masterclassen er åben for alle, men niveauet er målrettet mesterspillere og folk som gerne vil blive det!. Deltagerne skal være forberedt på, at der i forbindelse med arrangementet vil forekomme krav i form af opgaveløsning!

Arrangementet  starter kl 19.30 og forventes at vare ca. 3 timer. Deltagere anbefales at komme mindst 15 minutter før. Det afholdes naturligvis i Skakforeningen ØBRO’s hyggelige kælderlokaler på Østerbro.

Prisen for at deltage i dette spændende arrangement er 75 kr. for ikke-medlemmer og 50 kr for ØBRO-medlemmer (A-, såvel som B-medlemmer). Alle indtægter går til støtte af Skakforeningen ØBRO. Læs mere om arrangementet her












Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk