CHESS i Falkoner Centret

27-12-2001KSU vil, som en naturlig brik i spillet, være på pletten, når musicalen CHESS kommer til København og være behjælpelige med at give alle de fremmødte en uforglemmelig eftermiddag i skakkens tegn.

KSU ser gerne, at de fleste klubber er repræsenteret ved arrangementet - dels for at bruge denne kærkomne lejlighed til at vise et ansigt udadtil og dels at få muligheden for at møde interesserede skakspillere (potentielle medlemmer) - også for give en hjælpende hånd (ring på tlf.: 21 84 05 53 eller send en mail til sekretaer@ksu.dk hurtigst muligt).

PRESSE MEDDELELSE

I samarbejde med musicalen CHESS afholder Dansk Skak Union en meget spændende eftermiddag i Falkoner Centret, umiddelbart før premieren i København den 5. jan. 2002.


Programmet for dagen er :


13.00 - 13.30 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller ægte blindsimultan mod Erik Bremer og Allan Larsen fra Danmarks Blindeskak.

13.30 - 17.00 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller simultan mod alle der er interesserede og tør tage udfordringen op.

17.30 - 18.30 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller blindskak mod Stig Rossen. Opvisningspartiet vil via sensorbræt og projektor blive kastet op på et lærred for publikum.
Tidligere danmarksmester, Bent Kølvig er kommentator under seancen.
Stormester Sune Berg Hansen fungerer som sekundant for Stig Rossen.

18.30 - 19.30 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller simultan mod publikum der ankommer til premieren.


Med venlig hilsen
Dansk Skak Union











Copyright 2005-2008 Københavns Skak union.      DHTML Menu By Milonic JavaScript Kontakt : webmaster@ksu.dk | formand@ksu.dk